Magstræde er en af Københavns ældste gader, og her i hjertet af København finder du Il Dona Cortile. En stemningsfyldt gårdcafé, der på en god sommerdag mest af alt ligner noget, du har set i Rom.
På italiensk betyder Cortile ’lukket gårdgave’ og det er lige, hvad der venter dig. En lille udendørs gårdcafé i Københavns charmerende latinerkvarter med højt til himlen og en afslappet stemning i behagelig afstand fra byens trafik og buzz. Her kan du i sommerhalvåret nyde det lette grønne Il Dona køkken til både frokost og middag, et godt glas vin og selvfølgelig en kop ordentlig italiensk kaffe.
Il Dona Cortile er Il Donas gårdcafé og passionen for god smag skinner også igennem i gårdcafeen. Her får du smagsprøver på alt det gode, der også serveres i restauranten. Det er god, velsmagende mad til ordentlige priser der er udgangspunktet her. Målet er at gøre danskerne mere bevidste om sammenhængen mellem god sund mad og livskvalitet, og den holdning smitter af på menukortet. Glæd dig til et let og meget smagfuldt italiensk køkken, hvor alt er lavet fra bunden i køkkenet. Menuen skifter hver uge og du kan vælge en enkelt ret eller en tre retters menu med antipasti, pasta, dessert eller ost.
Il Dona Cortile har plads til 50 gæster og åbent fra maj til september fra
kl. 12 til 24.
Værd at vide
Magstræde: I den smalle og brostensbelagte gade Magstræde kan mange af husene spores helt tilbage til 1500-tallet. Huse, som mirakuløst slap med murstenene i behold, da København stod i flammer i 1700-tallet.
Naturvin: Il Dona Cortile serverer som Il Dona naturvin, der er den mest rene vin, du kan drikke. Det er vin, der smager af det sted, druen er dyrket (terroiret), og vinen er fremstillet med mindst mulig indblanding i de naturlige processer. Det giver vin med mere intens smag og karakter.
Åbningstider: Fra maj til september – mandag til lørdag fra kl. 12-24 alt efter vejret.
Læs om: Il Dona Ristorante.