I Tisvildeleje i Nordsjælland matcher den populære restaurant på Helenekilde Badehotel de charmerende rammer.

Ubetinget badepensionscharme af den mest nostalgiske slags suppleres af et dansk-nordisk køkken. Kokkene behandler behændigt sæsonens friske råvarer med et rustikt og ukompliceret resultat, der kan nydes i den smukke restaurant eller udendørs på terrassen om sommeren med nordkyststemning og havudsigt i forgrunden. Eller du kan nøjes med at nyde en drink på udsigtsterrassen inden maden. Helenekilde Badehotel har åbent året rundt for weekendgæster, selskaber og konferenceaktiviteter. I perioden 23. juni - 15. august serverer restauranten dagligt a la carte sommerretter. Resten af året tilbydes en fast 3-retters menu, der skifter hver dag. Husk altid at ringe og reservere bord – også til frokost – da der kan være lukket enkelte dage.

Du finder Helenekilde Badehotel helt ud til stranden i Tisvildeleje. Den prægtige hvide bygning fra 1904 med det sorte tegltag og et væld af terrasser og balkoner vidner – hvis vægge kunne tale – om mangen en varm sommer i festligt selskab med det bedre københavnske borgerskab. Efter et ejerskifte i 2008 er Helenekilde Badehotel blevet gennemrenoveret og opdateret med sikker hånd. Den lyse og charmerende indretning med enkle møbler, fine tapeter og masser af detaljer viser, at her er brugt både hjerte og gefühl. Mantraet er ro og afslapning. Her kan man som gæst føle sig hjemme – ikke kun på sit værelse, men overalt.

Værd at vide

Overnatning: Overnatning kan arrangeres på Helenekilde Badehotels dejlige værelser. Hotellet har 28 dobbeltværelser – heraf 16 med udsigt over Kattegat. 



Faciliteter: Restauranten har åbent til frokost og aften mod forudbestilling. Selskabslokaler. Møde- og konferencefaciliteter.

Selskaber: På Helenekilde Badehotel kan du afholde selskaber med op til 100 gæster! Og med 180 graders havudsigt. Se forslag til festarrangement her.

Vigtigt at vide


Helenekilde Badehotel
Strandvejen 25
3220 Tisvildeleje

Tel: +45 48 70 70 01

Email: kontakt@helenekilde.com
Web: www.helenekilde.com
Med EatCard får du
og 5 gæster 10% rabat
på hele regningen.

Hver dag og hele året.
Brug EatCard til både business og pleasure.

Husk at fremvise dit EatCard når du beder om regningen. Det gør det nemt for personalet at fratrække rabatten korrekt.

Download EatCard Guide til din til smartphone og se de mere end 100 aftaler.