I Brasseriet på Norsminde Kro syd for Aarhus ved Odder fortolker ejer og køkkenchef Søren Pedersen det moderne bistrokøkken på sin egen kreative måde.
Norsminde Kro er et sted, hvor alle føler sig velkomne. Både de, der vil have et rigtig godt måltid mad i en uformel atmosfære, og de, der ønsker en stor gastronomisk aften med overraskelser og udfordringer. Søren Pedersen har løst det ved at have to restauranter i én. En Slow Food restaurant, hvor du roligt kan afsætte en hel aften til at nyde de kreative visioner – og det mere afslappede Brasserie, hvor du kan spise til en overkommelig pris, både indendørs og udendørs på terrassen. Brasseriet er også et populært frokoststed med, hvor du kan vælge gode frokostklassikere, en platte med Brasseriets Signatur-retter eller en rustik landmenu. Alt er i vid udstrækning baseret på områdets gode råvarer. Udover uvalgte vine fra kælderen har Brasseriet også et bredt udvalg af øl på kortet.
Gæsterne kommer fra nær og fjern for at få en ultimativ slow food-oplevelse i de minimalistiske omgivelser, nyde det moderne brasserie-køkken eller et ophold på Norsminde Kro. Der har været kro på stedet siden 1693, og forankringen i lokalsamfundet er stærk. Norsminde Kro er stadig ”byens kro”, selv om stedet er præget af innovation, minimalisme, og et højt ambitionsniveau.
Værd at vide
Bog: Bent Christensen har skrevet en bog om Norsminde Kro: “Kroen –Norsminde Kro”. Bogen koster 298 kr. og kan bestilles på kroens hjemmeside.
Slow Food Restaurant: Besøg Norsminde Kros Slow Food Restaurant og få en total sanse-, smags- og madoplevelse.
Terrasse: Om sommeren dækkes op på Brasseriets store terrasse.
Overnatning: Kan selvfølgelig arrangeres på Norsminde Kro – ring til receptionen på tlf. +45 86 93 24 44.