Midt i intetheden, i de yderste klitter på Bornholms sydkyst, finder du kadeau Bornholm. Et af solskinsøens nyeste attraktionspunkter inden for gastronomi og godt værtskab i sommerhalvåret.

Nicolai Nørregaard og Rasmus Kofoed har forvandlet et lidt slidt sommersted på deres fødeø til en charmerende og hyggelig restaurant med skøn mad og udsigt over Østersøen. kadeau Bornholm er regionalt forankret køkken med mange lokale leverandører og den vilde natur serveret på bornholmsk keramik, glas og træ. Sammen med den mangeårige Michelinkok Theis Brydegaard og landsholdskokken Magnus Mondrup Knudsen arbejder de to herrer hen imod at definere en ’ny bornholmsk smag bygget på nordiske dogmer, hvor ældre retter og tilberedningsmetoder optræder ligeværdigt med det moderne og avancerede.

Restaurant kadeau Bornholm kan noget med gode råvarer – og i særdeleshed med de skønne bornholmske råvarer. Råvarer som fisk, kød, grøntsager, æg, mejeri, mel, olie, ost, honning og øl vil være bornholmske, hvis kvaliteten tillader det. Urter, bær og svampe stammer fra den vilde bornholmske natur, ligesom der høstes fra egen urtehave. Flere anmeldere har da også taget vejen til Pedersker plantage til frokost eller aften og har rost det regionale køkken. Når sæsonen går på hæld i klitterne, skruer kadeau Bornholm op for selskabsblusset og leverer mad til selskaber i alle størrelser, uanset hvor på Danmarkskortet, du bor.

Værd at vide

Vine: Restaurantens vine er udpræget europæiske med fokus på de økologiske, biodynamiske og naturlige.

Kokkeskole: Lær kokkene kunsten efter fra ærlig og redelig mad til geleér og skum. Eller tag på vinskole med kadeau Bornholm.

Events: Fra 2 til 20 retter. Hvad drømmer du om? At rapelle på de stejle klipper ved Opalsøen, ankomme i vandfly eller helikopter – smage de rigtig dyre dråber – kadeau Bornholm kan arrangere langt det meste.

Guidede ture: Du kan også tage med på guidede ture gennem det bornholmske landskab på jagt efter vilde urter, svampe og bær.

Vigtigt at vide


Restaurant kadeau Bornholm
Baunevej 18
Vestre Sømark, Pedersker
3720 Aakirkeby

Tel: +45 56 97 82 50
Email: reservation@kadeau.dk

Web:
www.kadeau.dk
Med EatCard får du
og 5 gæster 10% rabat
på hele regningen.

Hver dag og hele året.
Brug EatCard til både business og pleasure.

Husk at fremvise dit EatCard når du beder om regningen. Det gør det nemt for personalet at fratrække rabatten korrekt.

Download EatCard Guide til din til smartphone og se de mere end 100 aftaler.

Sublim bornholmermad i strandhytten
Søren Frank giver 6 stjerner
Læs anmeldelsen