Norsminde Kro - Logi og Gastronomi ligger syd for Aarhus ved Odder, lige ud til fjorden. Smuk natur, Slow Food-restaurant, brasserie og en hip indretning tiltrækker mange mennesker året rundt.

Norsminde er en meget lille by, ikke meget andet end en landevej med en sluse i den ene ende og en fjord i den anden. Men det forhindrer ikke området i at tiltrække masser af mennesker året rundt til de eksklusive sommerhusområder, Norsminde Strand og ikke mindst byens eksklusive kro. Der har været kro på stedet siden 1693, og forankringen i lokalsamfundet er stærk. Norsminde Kro er stadig ”byens kro”, selv om stedet er præget af innovation, minimalisme, og et højt ambitionsniveau.

Her fortolkes Slow Food-tanken og det moderne brasseriekøkken med skarphed og kærlighed. Og gæsterne kommer fra nær og fjern for at få en ultimativ madoplevelse i de minimalistiske omgivelser, nyde brasseriestilen eller udsigten over havnen fra kroens terrasse. Der er mulighed for overnatning i kroens 27 værelser, hvoraf ikke to er ens. Norsminde Kro arrangerer også mange events som fx vinsmagning, afternoon tea, mindre koncerter og kokkeskole. Følg med i Kalenderen på kroens hjemmeside.

Værd at vide

Værelser: 27 dobbeltværelser – alle med bad og trådløst internet. Inkl. 6 suiter med terrasse og udsigt over havnen.

Faciliteter: Slow Food restaurant og Brasserie. Restauranten serverer morgenmad og har åbent til frokost og aften. Selskaber efter aftale. Møde- og konferencefaciliteter.

3 stjerner: For fjerde år i træk har Slow Food restauranten fået 3 stjerner i Den Danske Spiseguide.

3 glas: Norsminde Kros vinudvalg er tildelt 3 glas i Den Danske Spiseguide og Award of Excellence af Wine Spectator.

Vigtigt at vide


Norsminde Kro
Gl. Krovej 2
8300 Odder

Tel: +45 86 93 24 44

Email: norsminde@norsminde-kro.dk
Web: www.norsminde-kro.dk

Værd at stå op til

Kokkeskole: Norsminde Kro arrangerer kokkeskole for mindre selskaber og firmaer.

Massage: Skal stressniveauet sænkes, er der mulighed for at få massage af kroens tilknyttede massør.

Nyd fuglelivet: Et stort område ned til fjorden er fuglereservat.


Gourmet-ophold
Ankomst torsdag, fredag eller lørdag

  • Afternoon tea med små sandwich, muffins, kager og mousserende vin
  • Vinsmagning
  • Aperitif og snacks
  • 6 retters Slow Food Menu
  • Overnatning i Norsminde Kros bedste værelser
  • Morgenbuffet

Extra med EatCard: En signeret udgave af 'Bogen om kroen' ved to personer
(værdi 298 kr.)
Pris med EatCard:
1.450 kr. pr. person
Læs mere