Niels Bugges Kro og Hotel ligger i Hald ved Viborg med en lille kilometers afstand. Navnet dækker over jysk kroidyl af den mest fredelige og naturskønne slags tilsat rigtig god mad og drikke.

1300-tallets ridder og rebel Niels Bugge, hvis banemand blev Kong Valdemar Atterdag, har lagt navn og adelsvåben til Niels Bugges Kro og Hotel. Men bortset fra det danske drama, kan man godt få fornemmelsen af at være havnet på landets fredeligste plet. Niels Bugge-universet spænder over to restauranter, selskabslokaler og 22 værelser fordelt på 3 forskellige steder med kort afstand imellem. De fleste værelser finder du på Niels Bugges Hotel, sammen med a la carte sommerrestauranten Restaurant SKOV, der med sit moderne nordiske gourmetkøkken trækker mange gæster til i løbet af sommer-halvåret. Som noget nyt har SKOV også åbent i julemåneden.

Restauranten på Niels Bugges Kro har åbent hele året og serverer rustik dansk-fransk mad med efter klassisk tradition. Kroen har fire værelser med masser af atmosfære – det ene med en romantisk himmelseng. Hald Sø ved siden af kroen er et af Danmarks smukkeste naturområder, lige til at gå på opdagelse i. Niels Bugges tredje overnatningsmulighed er Annekset: 4 luksussuiter med eget tekøkken, indrettet i svensk Carl Larsson-stil og placeret midt inde i egeskoven, halvanden kilometer fra Niels Bugges Kro.

Værd at vide

Værelser: Kro: 4 dobbeltværelser. Hotel: 14 værelser (1 km fra kroen). Anneks: 4 luksussuiter (1,5 km fra kroen).

Faciliteter: Restauranten på Niels Bugge’s Kro serverer til frokost og aften. Restaurant SKOV på Niels Bugge’s Hotel har åbent i sommersæsonen og til jul. Slow Food restaurant og Brasserie. Restauranten serverer morgenmad og har åbent til frokost og aften. Selskaber, møder og konference efter aftale. 

Sommerlounge: I alle sommerweekends er der loungestemning på Niels Bugge’s Hotel  og Restaurant SKOV. Også servering på terrasse.

Vigtigt at vide


Niels Bugge Kro
Ravnsbjergvej 69
8800 Viborg 

Tlf: +45 86 63 80 11

Email: nielsbuggeskro@nielsbuggeskro.dk
Web: www.nielsbuggeskro.dk 

Værd at stå op til

Hjemmelavet saft: Saft, marmelader og syltetøj er blandt de hjemmelavede specialiteter.

Øko-mejeriprodukter: Thise Mejeri i Roslev er leverandør af økologiske mejeriprodukter til Niels Bugge’s Kro og Hotel. Bl.a. til morgenmaden.

Hald Sø: Ro en tur på Hald Sø – robåde udlejes fra kroen, som også sælger fiskekort til søen med bl.a. søørred og smelt.

Picnic i Dollerup Bakker: Bestil en lækker picnickurv på Niels Bugge’s Kro og nyd den vidunderlige natur.


Her kommer snart et fantastisk tilbud

Her kommer snart et fantastisk tilbud, om et dejligt ophold og skønne madoplevelser. Hold godt øje med www.eatcard.dk der kommer hele tiden flere restauranter, kroer, delikatessebutikker og helt unikke oplevelser.