Er du til hjemmelavede konditorkager og godt brød. Så besøg Grannys House på Søborg Hovedgade i Søborg. Et kombineret konditori, café og brødudsalg – i klassisk stil med et moderne twist.

I den lyse og romantisk indrettede butik med nostalgiske glaslamper og kandelabre er det først og fremmest de overdådigt pyntede vinduer, hylder og montrer, der tiltrækker sig opmærksomhed. På kageopsatser og fade troner delikate scones, surdejsbrød, croissanter og wienerbrød side om side med vidunderlige konditorkager, brownies, petit fours og kransekager – ja, alt hvad man kan forestille sig i den søde afdeling. På bestilling designes også bryllupskager, fødselsdagskager, logokager. You name it – og Grannys House kan opfylde dine sødeste drømme. Grannys House blev åbnet i 2008 af konditor Katrine Foged Thomsen og hendes mand Rasmus Søndergaard. Og skal man dømme efter de mange kunder i butik og konditori/café har den opdaterede bedstemorstil slået an – og ikke bare hos søborgenserne. Det søde rygte er kommet vidt omkring.

Du kan vælge at købe lækkerierne med hjem eller nyde dem på stedet, indendørs i et af de tre serveringslokaler eller udendørs i gårdhaven. Lørdag-søndag er der brunch, og 1. søndag i måneden dækker Katrine & Co. op til det store, overdådige søndagskagebord! Til hverdag står den på morgencomplet og lette frokostretter i form af fx suppe og sandwiches – og selvfølgelig kaffe, te, varm chokolade og kage. Det hele er hjemmelavet fra bunden af de bedste råvarer, for Katrine og Rasmus går ikke på kompromis med kvaliteten. Har du brug for et møde- eller selskabslokale kan det også lade sig gøre.

Værd at vide

Weekendbrunch: Lør-søn fra 10-12.30 med alt fra æg & bacon til hjemmebagt brød og pølser, scones og choko-muffins mm. Morgencomplet til hverdag.

Festkager: Skal du have en helt særlig kage? Grannys House leverer elegant udsmykkede konditorkager på bestilling. Kendte som Lisbeth Dahl og Daimi har også lagt navn til kager, udviklet på baggrund af damernes personlige smagspræferencer.

Gårdhave: Nyd besøget i den hyggelige gårdhave, når solen skinner.

B&B: Grannys House har 4 værelser, der kan bookes til overnatning. Du får ikke rabat på overnatning med EatCard.

Mødelokale: Hold møde i Grannys House og bliv beværtet med en god frokost og skønne kager.

Kriseknuserne: I 2009 kunne man møde Katrine og Rasmus i DR2’s programserie Kriseknuserne, der fokuserede på virksomheder med optimisme og fremgang i en krisetid.

Vigtigt at vide


Grannys House
Søborg Hovedgade 75
2860 Søborg

Tel: +45 33 32 33 34
Email: grannys@house.dk
Web: www.grannyshouse.dk

Grannys House tilbyder


  • Café & konditori og brødudsalg
  • Morgencomplet
  • Weekendbrunch
  • Frokost – sandwiches og lette caféretter
  • Lækkert brød
  • Kager i alle afskygninger
  • Hjemmelavede marmelader
  • Selskabslokaler
  • Mødelokaler
  • Bed & Breakfast
  • Events fx ferniseringer og intimkoncerter

Lækker brunchbuffet
Hver weekend kl. 10 - 12.30
(normalpris: 159 kr.)
Pris med EatCard:
139 kr. pr. person
Læs mere