Den erfarne restauratør, gourmetkok og chocolatier Rasmus Bo Bojesen har nu også indtaget restauranten i Operaen i København med begejstrede gæster og anmeldere til følge - og 5 stjerner i Politiken!

Det kræver sin mand – og sit team – at servere lækker mad til mange mennesker på et minimum af tid, uden det går ud over kvalitet og service. Den kunst kan Rasmus Bo Bojesen på Operaen. Når klokken ringer, kan du være sikker på, at du kan nå frem til din plads i salen, inden tæppet går. Du kan selvfølgelig også besøge Bojesen i Operaen uden at skulle overvære en forestilling, men blot for at nyde de eksklusive rammer, den gode mad og vuet over Amalienborg og byens tage. Med EatCard får du 7 delikate retter inkl. en halv flaske vin, kaffe og Bojesens smagfulde Oialla chokolade (fremstillet af urskovens vilde chokoladebønner) – naturligvis til særpris. Og hvad kan du så forvente? Fem retter delikat serveret på fem mindre tallerkener. Herefter danske oste og dessert serveret på to tallerkener. Alt efter devisen Grønt, Mark, Hav, Ost og Sødt.

Alle retter er friske, inspirerende og mættende. De er anrettet på en bakke, og du kan selv bestemme i hvilken rækkefølge du spiser i. Retterne kan splittes op, så du spiser alle inden forestillingen, eller du kan vælge at gemme de to sidste retter til pausen ved samme bord og samme vinglas. Maden er klassisk med et twist. Rasmus Bo Bojesen og hans køkkenchef i Operaen gør en dyd ud af smagen, og bruger mange krydderier og grøntsager i maden, der naturligvis laves helt fra bunden. Inspirationen kommer fra den japanske obentoboks og luksus-flybakker – æstetiske, lette retter, så man ikke falder i søvn under forestillingen.

Værd at vide

Åbningstider: Bojesen i Operaen har åbent alle dage med forestillinger kl. 17-20.

Selskaber: Møder, events, selskaber, festmiddage, gallamiddage…Bojesen i Operaen er et stemningsfuldt og spændende valg.

Vigtigt at vide


Bojesen i Operaen
Operaen
Ekvipagemestervej 10
1438 København K

Tel: +45 33 91 46 00
Web: www.bojesen.dk
EatCard extra
  • 7 retters middag
  • ½ flaske vin

Extra med EatCard:
Kaffe/the og restaurantens egen økologiske Oialla chokolade
Pris med EatCard:
525 kr. pr. kuvert
Læs mere