I 2011 flyttede A XOCO deres chocolaterie fra Gl. Kongevej til større lokaler i Kødbyen på Vesterbro, hvor der er mere plads til at lege med smagsnuancerne.
A XOCOs chocolaterie er et af Europas mest avancerede chokoladeværksteder, og naturligvis også en butik, hvor du kan købe alle herlighederne. A XOCO by Anthon Berg (udtales [‘A SJOKO] ) er dansk chokoladegastronomi, når det er bedst, fremstillet af de fineste kakaobønner. Det er håndlavet gourmetchokolade, som ikke bare er fuld af velsmag – chokoladen ser også ualmindelig indbydende ud. Ren chocouture, hvor der arbejdes på at udvide begrebet chokolade på overraskende og kompromisløse måder.A XOCOs fyldte chokolade præsenteres i form af tre kollektioner: PURE har en enkelt ingrediens i smagsoplevelsen. Fx marcipan fremstillet af den fine Marconamandel, overtrukket med mørk 72% chokolade. FUSION giver komplekse og uventede smagsoplevelser. Fx ganache med modnet gedeost, blød honning og timian, overtrukket med mørk chokolade. Og i SYMBIOSIS-kollektionen skaber en eller flere ingredienser en perfekt balance af aroma og smag. Fx håndrørt karamelfyldning med italiensk lakrids, overtrukket med hvid chokolade. De delikate fyldte stykker og stænger, flødeboller og massive plader er smukt emballeret i sort, pink og hvidt, der matcher den høje kvalitet indeni. A XOCO har desuden en Cooking-kollektion, der består af hjemmelavet marcipan, hjemmelavet nougat og hjemmelavet chokolade – alt sælges efter vægt. Prøv også A XOCOs dragéer og verdens måske smukkeste pålægschokolade!
Værd at vide
Navn: Navnet A XOCO stammer fra ”xoco atl”, som på det gamle Aztekersprog betyder “bittert vand”. Det var navnet på en styrkende drik af knuste kakaobønner pisket op i koldt vand – den første kendte brug af kakaobønnen. Udtale: A XOCO udtales [‘A SJOKO]. Nyfortolket klassiker: A XOCOs flødeboller er en cremet smagsoplevelse med kant. Her er leget med det søde, syrlige og salte. Designerchokolade: Chefchocolatier Jesper Rahbæk kan udvikle specialdesignede chokolader til fx bryllupper og events. Egne butikker: Gammel Kongevej på Frederiksberg, Torvehallerne i København K og Kødbyen på Vesterbro.Læs mere: A XOCO - Chokoladens Haut Couture
Vigtigt at vide