Købsbetingelser
Generelle brugervilkår for EatCard modtaget som gave
1 Generelt
1.1 Disse generelle brugervilkår er gældende for dit brug af dit EatCard.
Bemærk at brugervilkårene indeholder din accept af, at EatCard videregiver dine personoplysninger i visse tilfælde, se nærmere pkt. 3.5.
2 Dit EatCard
2.1 EatCard er et fordelskort, der giver dig særlige fordele på restauranter, kroer og hoteller. Derudover giver kortet særlige fordele i en række delikatesseforretninger ligesom kortet også giver adgang til en række unikke rejseoplevelser. EatCard er ikke et kreditkort.
2.2 De til enhver tid gældende rabataftaler, tilbud, fordele og arrangementer, der tilbydes af vores samarbejdspartnere, kan findes på www.eatcard.dk.
2.3 EatCard tager forbehold for eventuelle fejl eller ændringer i oplysninger om samarbejdspartnere, rabatordninger, fordele og andre tilbud.
2.4 Ved brug af kortet på de restauranter der er tilknyttet EatCard anbefaler vi, at du som kortholder bestiller bord i forvejen, og oplyser at du har et EatCard. Kortet bør under alle omstændigheder fremvises ved bestilling, og senest når du beder om regningen. Det gør det enkelt for restauranten at fratrække rabatten før betaling. Rabatten på de restauranter der er tilknyttet EatCard er 10% på hele regningen. Kortet omfatter selskaber på op til 6 personer. Den rabat EatCard udløser kan ikke kombineres med andre rabatter. Er I et større selskab, så tag kontakt til restauranten og bed om et særligt tilbud.
2.5 Ved brug på kroer, hoteller eller andre steder hvor overnatninger i Danmark eller udlandet indgår i pakken, skal dit EatCard kortnummer oplyses ved reservation, og EatCard skal fremvises ved ankomst og før betaling. Hver enkelt kro, hotel eller rejsearrangør udvikler specielle tilbud til EatCard og der ydes ikke yderligere rabat på disse. Dette gælder også i særlige tilfælde for restauranter.
2.6 Ved brug af kortet i delikatesseforretninger skal kortet fremvises før betaling. Rabatten i de forretninger der er tilknyttet EatCard er 10% og rabatten gives på det samlede køb. Der ydes dog ikke rabat på i forvejen nedsatte varer.
2.7 EatCard kan ikke benyttes som betalingsmiddel.
2.8 Bruger du et gavekort udstedt af EatCard sammen med dit EatCard fordelskort på restauranter og i delikatesser, så fratrækkes værdien af gavekortet først. Dernæst trækkes den rabat, du er berettiget til jf. EatCards betingelser. Er regningen på 1.000 kr. fratrækkes gavekort værdien på f.eks. 500 kr. og derefter 10% rabat (1000 kr. - 500 kr. = 500 kr. - 10% = 450 kr.).
Gavekort udstedet af EatCard kan ikke ombyttes til kontanter. Der gives ikke penge tilbage ved køb på mindre end gavekortets pålydende.
2.9 Eventuelle uenigheder om hvorvidt rabat er korrekt fratrukket skal løses mellem dig og vores samarbejdspartnere og er EatCard uvedkommende.
2.10 Rabat der opnås via EatCard kan ikke kombi-neres med rabatter på andre kort eller andre tilbud.
2.11 EatCard skal aktiveres på www.eatcard.dk, hvor du også skal oplyse navn, adresse, stilling, e-mail adresse, mobilnummer mv.
2.12 Dit EatCard er personligt, og må ikke overdrages eller benyttes af andre end dig.
3 Personoplysninger
3.1 De oplysninger, som du giver til EatCard i forbindelse med indgåelsen af aftale med EatCard (navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse osv.) samt de oplysninger, som du i øvrigt måtte give i forbindelse med brugen af dit EatCard, behandles fortroligt og bruges til at administrere din aftale med Eat-Card, til statistisk brug, til at forbedre EatCard, målrette tilbud til dig samt i forbindelse med anden kontakt med dig. EatCard indhenter oplysninger direkte fra dig samt fra de samarbejdspartnere, hvor du anvender dit EatCard. Med henblik på at kunne levere fordele, rabatter og tilbud, af interesse for dig, behandler EatCard oplysninger om, hvor og hvordan du anvender dit EatCard.
3.2 EatCard indhenter ikke oplysninger om dig fra andre steder end, hvad der følger af disse vilkår.
3.3 Når du angiver personoplysninger via EatCards hjemmeside, transmitteres disse fra dig til EatCard i ikke-krypteret form. Personoplysninger gemmes af EatCard i en database på en sikker server, hvortil der ikke er offentlig adgang fra internettet. Lov-givningskrav til erhvervsdrivendes regnskaber indebærer, at EatCard skal opbevare visse af dine personoplysninger i fem år. EatCard opbevarer alene dine personoplysninger i det omfang, det er lovligt.
3.4 Ifølge persondataloven har du mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dig. Du kan ligeledes gøre indsigelse mod yderligere behandling af dine personoplysninger.
3.5 Ved indgåelsen af din aftale med EatCard samtykker du til, at EatCard er berettiget til, at overdrage dine personoplysninger til tredje mand i forbindelse med markedsføringssamarbejde, levering af tilgiftsydelser eller i tilfælde af et eventuelt helt eller delvist salg af EatCards virksomhed.
4 Cookies
4.1 For at lette din brug af EatCards hjemmeside anvender EatCard såkaldte cookies. Det er små filer, som lagres på din egen PC. Du kan naturligvis altid selv slette cookien på din PC.
5 Markedsføring
5.1 Når du oplyser din e-mailadresse og mobilnummer i forbindelse med oprettelsen af dit EatCard, kan EatCard anvende e-mailadressen og mobilnummeret til at kontakte dig vedrørende den aktuelle aftale. Endvidere kan EatCard benytte e-mailadressen og mobilnummeret til at markedsføre produkter og tjenesteydelser over for dig i det omfang, du har samtykket til at modtage sådant markedsføringsmateriale. Du kan altid fravælge at modtage markedsføringsmateriale ved at benytte linket herom i det elektroniske markedsføringsmateriale, som du har fået til-sendt.
6 Ændringer
6.1 EatCard forbeholder sig retten til at ændre priser og vilkår for EatCard, herunder disse generelle vilkår. Eventuelle ændringer varsles af EatCard via EatCards hjemmeside (www.eatcard.dk) eller via e-mail. Ændringer varsles 30 dage før ændringerne træder i kraft.
7 Kundeservice m.v.
7.1 Såfremt dit kort bortkommer udsteder EatCard et nyt kort mod et gebyr på kr. 100,00. Skriv til EatCard på info@eatcard.dk, så sender vi et nyt kort.
8 Kommunikation mv.
8.1 Al information fra EatCard sendes elektronisk via e-mail eller mobil, så det er vigtigt at EatCard altid har dine korrekte data. Du kan opdatere dine data på EatCards hjemmeside (www.eatcard.dk). For at logge ind skal du bruge din e-mailadresse og kortnummer. Såfremt dine kontaktoplysninger måtte blive ændret, skal du straks give EatCard skriftlig meddelelse herom.
9 Ansvar
9.1 EatCard påtager sig intet ansvar, herunder ansvar for direkte eller indirekte tab, som du måtte lide som følge af dit brug eller manglende brug af EatCard.
9.2 EatCard påtager sig endvidere intet ansvar for sine samarbejdspartnere eller for kvaliteten af deres ydelser.
10 Misligholdelse af aftalen
10.1 Hvis en part væsentlig misligholder aftalen, er den anden part berettiget til skriftligt at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning for fremtiden.
10.2 Som væsentlig misligholdelse fra din side betragtes blandt andet udlejning, udlån, piratkopiering og anden uretmæssig anvendelse af og omgang med dit EatCard.
11 Overdragelse af Aftalen
11.1 EatCard er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter efter aftalen til tredjemand. Du er alene berettiget til at overdrage rettigheder og pligter efter aftalen til tredjemand efter forudgående skriftligt samtykke fra EatCard.
12 Lovvalg og værneting
12.1 Denne aftale er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister skal indbringes for de danske domstole.
1. september 2011
EatCard A/S - Schillerhuset - Nannasgade 28 - 2200 København N - Telefon +45 70 23 13 28 - www.eatcard.dk - info@eatcard.dk - CVR 32 44 16 61